DOKTOR GYS
et skridt mørkere
Workshops og Events med et tvist

Doktor Gys logo
   
  ● For biblioteker  
  ● For skoler og klubber  
  ● For rollespils foreninger  
  ● Kurser i special effekter  
  ● Film workshops  
  Alle workshops, kurser og foredrag  
     
   
  ● Kontakt og booking  
  ● Ideologi og baggrund  
     
 
INSPIRATION
 
  ● Blog  
  Kun for nørder  
  ● Bøger om Film og Effekter  
     
   
     
     

 

 

 

 


Doktor Gys in action om angst og uhygge.

Doktor Gys og Doktor Skræk in action.
 

Gyserworkshop gennem 20 år
"Doktor Gys' blodige laboratorium" begyndte oprindeligt med en workshop i 1996 som et skole-værksted på Kolding Bibliotek. En klasse skulle have en demonstration på blodige filmeffekter og de blev udstyret med skudhuller og drabelige sår. Workshoppen var en succes og dannede grundlag for en workshop, der blev udvidet med et mini-foredrag og fremvisning af film-rekvisitter. De makabre effekter og designede lemlæstelser blev løbende opgraderet og udstillingen med blodige film-rekvisitter blev mere omfattende. Arrangementet blev senere kaldt for: ”Gys & Gru Classic” på grund af, at det var blevet en ren klassiker og legende i viften at workshops og arrangementer for børn og unge.

Der var nemlig en pædagogisk pointe, når det handler om at demonstrere de uhyggelige film- effekter for børn og unge da de har en naturlig nysgerrighed over for det monstrøse og grusomme. Mange børn og unge ser gyserfilm via de medier som de kan få adgang til. Forældrene kan intet stille op da et forbud kun forstærker trangen til at se de dramatiske ting. Gys & Gru-workshoppen skabte en mulighed for forståelse og viste helt konkret hvordan de uhyggelige filmeffekter blev lavet. Derved fik de unge en indgangsvinkel til at se film i biffen eller på internettet uden at blive bange og med kommentarer som: - Det der har jeg også prøvet, eller: Jeg ved godt hvordan det er lavet. Samtidig blev de unge inspireret til selv at lave filmeffekter når de selv skulle lave hjemmelavede kortfilm med deres mobiltelefoner.

Doktor Gys havde premiere på DR Ultra i 2014 med sit TV-show og derefter blev arrangementet kaldt for: "Doktor Gys' Blodige laboratorium". Idéen med gyser-tema skulle ikke begrænses til kun at være arrangementer for børn og unge og dette førte til en udvidelse af dekorations-udstyret og skelletterne som blev et tilbud for virksomhedernes temafester når det handler om uhygge og Halloween.

 



Gys og Gru
for børn og unge.
Klik her hvis du tør.
Info og booking af Det blodige laboratorium for børn og unge.

Se Doktor Gys filmen afsnit 1.
Se filmen på: www.skræk.dk


Zombie S/H Art  

Hvorfor er zombiefilm så populære
Zombier er i de seneste år, rykket fra en placering som video-nasties skjult på nederste hylde til toppen af poppen indefor pop-kultur og mainstream-underholdning. De bedste zombiefilm er ikke dem hvor fokus kun er blodsprøjt, opsprættede maver og dårligt skuespil. De bedste zombiefilm er dem, hvor fortællingen driver handlingen frem med en tankevækkende og ikke mindst samfundskritisk undertone der viser os hvor spolerede vi er blevet som mennesker.

Zombierne får os til at spørge til vores egen eksistens i samfundet og ikke mindst den verden vi har skabt og de værdier den er bygget på. Zombiefilm undersøger også hvordan vi håndterer ekstreme situationer og hvordan begivenhederne langsomt forandrer hovedpersonerne i fortællingen til at forstå den helt enkle overlevelse og værdsættelsen af de ting som vi normalt tager helt for givet. Zombien har som et skræk-monster indlejret sig i vores bevidsthed som et symbol på vores værste frygt for døden. Den verden som zombierne varsler, er det ultimative opgør og ophøret af den verden vi kender og med alle de moderne bekvemmeligheder vi holder så meget af. Alle der har set zombiefilm, vil før eller siden stille sig selv spørgsmålet; Hvad ville jeg selv gøre hvis der udbrød en tilsvarende situation og hvordan ville jeg overleve hvis civilationen var brudt sammen. Verdens undergang og ekstreme trusler har altid været underholdning lige siden vi mennesker lærte at fortælle historier for hinanden. Zombien er som fænomen for længst trådt ind i computerspil for børn, populærfilm med Hollywood-skuespillere, pop-litteratur og sågar julepynt, spise-udstyr og legetøj på et niveau hvor selv Mickey Mouse ville være misundelig.

 

 

Hemmelige skriftstegn
De hemmelige kodetegn som figurerer i Doktor Gys' univers er udviklet fra nordiske runer og de oldgræske skrifttegn som arkæologerne kaldte for: linear-B. Sidstnævnte blev fundet på nogle lertavler ved de arkæologiske udgravninger omkring 1900-tallet.

Doktor Gys kode tegnsæt hedder: Xenoglyffer og blev udviklet i forbindelse med produktionen af Doktor Gys, Episode afsnit #01, Zombieangreb. Det er planen at udvikle kodetegnene til et talesprog men dette er fortsat kun på tegnebrættet. De indskrevne tegn i Episode #01, hvor der ses nogle gamle skriftruller med inskriptioner, matcher ikke den senere oversættelse, da kodenøglen senere blev ændret til den nuværende form.

Xenoglyfferne kan man afprøve i Mordgåden om Oscar Johansen og mysteriet om den blodige hånd. Mordgåde spillet udfordrer de unge i opgaveforståelse, samarbejdsevner og løsningsfokussering. Gådespillet indbefatter lavasten fra Island, en afhugget hånd af latex, indlevende storytelling og ikke mindst den hemmelige kode som man skal tyde for at løse selve mordgåden.

  Mystisk pagamant med Xenoglyffer.

Bryd koden og løs mordgåden.
Opklar mysteriet om den blodige hånd. Et gådepostløb for skoleklasser.



Er jeres festtema: Gys og horror. Vi har masser af skelletter, kranier og horrordeko-setup.

Kranie-dekoration til Gys og Gru-event med Doktor Gys.

Rædselskabinetter, Halloween og Gysertemafester hos CBH Skræk Event.



 

 

 

 




Doktor Gys
HOP TIL TOPPEN

 

Alt om Halloween
Ordet halloween er en sammentrækning af: All Hallow's Eve, der er aftenen før "All Hallows' Day" som er allehelgensdag. Allehelgensaften falder altid den 31. oktober og er aftenen før allehelgensdag den 1. november. I USA, Skotland og de øvrige engelsksprogede lande kaldes allehelgensaften for: Halloween.

Halloween er en festaften hvor både børn og voksne fester med fokus på gys og uhygge. Børn udklæder sig i uhyggelig kostumer og drabelige masker, går rundt og banker på naboernes døre for at få slik. Det er en tradition at udskære græskar med skræmmende ansigter og bruge dem som lamper. De traditionelle halloween-farver er sort og orange.

En mindedag for de døde.
Allehelgensdag er en mindedag for afdøde slægtninge og venner og det markeres med lys, blomster og omtanke på landets kirkegårde. Allehelgensdag var oprindeligt en dag med hedenske traditioner og festligheder i en række nordeuropæiske lande som handlede om død og genfødsel. Dagen blev markeret med lys og blomster på kirkegårdene, mens der blev sørget for uddeling af søde sager på gravstederne i form af frugt og nødder, fordi de afdøde kunne genopstå netop denne dag. Allehelgensaften gik i lighed med allehelgensdag stort set i glemmebogen i den danske kultur, da den blev afskaffet ved helligdagsreformen af 1770. Festligheden har nu vundet indpas i dansk kultur igen, under det amerikanske navn: Halloween.

Uhyggelige masker skulle skræmme ånderne.
Oprindeligt stammer Halloween fra den keltiske højtid Samhain, omkring 8-900 f.Kr. Kelterne mente, at på denne sidste dag i året, rejste de døde sig fra graven for at hjemsøge de levenes rige. Derfor gjorde kelterne alt for at skræmme ånderne væk. Masker og udklædning skulle få de hjemsøgende døde til at tro, at kelterne ligesom dem selv var genopstået fra de døde og derfor ville lade dem være i fred. De satte ild til roerne og brugte dem som lygter for at holde ånderne på afstand, og de stillede mad på de dødes grave, så ånderne ikke bosatte sig i folks huse. Selvom det handlede om at narre ånderne, var begivenheden også en fest, hvor hvor man gjorde sig klar til vinterens mørke som en overgangsfest mellem sommer og vinter. Sommeren går i vinterdvale og fejres med ønsker om en frugtbar tilbagevenden. Desuden var allehelgensaften en festdag for alle de helgener, der ikke havde fået tildelt en særskilt fejringsdag, og derfor fik dagen sit navn: 'alle helgeners aften'. I 1770 blev allehelgensdag flyttet til den første søndag i november og er blevet til en mindedag for de kristne døde.

Traditionen med at skære græskar.

De irske immigranter og efterkommere af kelterne tog Allehelgens-traditionerne med til USA, da de ankom i 1800-tallet. Men Amerika var ikke så leveringsdygtig i roer men havde tilgengæld en rig græskarproduktion. Derfra opstod traditionen med at skære græskar og sætte lys i den 31. oktober. Irerne mente at en mand uden hoved kunne rejse sig fra graven og hugge hovederne af de levende for at sætte det på sig selv. Så irerne satte et græskar med lys i på gravene for at skræmme den hovedløse mand væk.

Trick or Treat
Til Halloween løber børnene fra hus til hus for at få slik, imens de råber 'trick or treat'. Kirken havde et ønske om at udrydde den keltiske tradition om at stille mad til de døde på gravene. Én dag om året fik tiggere lov til at bede om 'sjæle-kager' fra folket. Senere er traditionen blevet til en børneleg.

Udbredelse
I takt med at verden bliver mere globaliseret og samfundet bliver mere multikulturelt, spredes og udvikles traditionerne rundt om i verden. Halloween er i sig selv blevet et kommercielt marked i form af uhygge-slik, computerspil, kostumer, maskering og pynt på niveau med julen. Traditionen har derved mistet sit oprindelige ophav og er blevet til noget nyt.

De dødes dag
I Mexico har man fejret De Dødes Dag i flere tusinde år og er en af årets vigtigste højtider. Traditionen fejres den 1+2 november og er en blanding af præcolombiansk kultur og den katolske allehelgensdag. Der er registreret fejring af De Dødes Dag fra aztekere, mayaere, purépechaer, nahuaer og totonacaer. Man mindes de døde ved at bygge et alter i hjemmet, hvor der pyntes med fotografier af de døde og ting som afdøde kunne lide samt stearinglys, slik og brød. I nogle familier sætter man et skelet til bords, som den døde kan tage bo i under festen. Natten inden De Dødes Dag, tilbringer mange mexicanere på familiens gravsted, som pyntes med blomster, vokslys og fotografier. De dødes dag er lige som Halloween blevet et kommercielt marked med uhygge-dekoration sukker-kranier og kostumer.

 

Foredrag om zombiernes oprindelse fra Haiti. En beretning om slaveri, overtro og uhygge.