GRU Magasinet - S/H tegneserier i 70'erne |
![]() |
Oprindelsen af ordet Zombie |
![]() |
Special effekter på film siden 1896. En hurtig gennemgang. Dick Smith (1922 - 2014) er kendt som den store makeup-effekt guru. Han har lavet sminke effekter til film som: Litle big man, The Godfather, Taxidriver, The hunger og ikke mindst Excorsisten med de på daværende tid banebrydende effekter helt tilbage i 1973. Dick Smith var kendt for gavmildt at dele ud af sin viden, hvor mange senere makeup artister er hemmelighedsfulde omkring deres teknikker. Han skrev i 1965 bogen: Do-it-yourself Monster makeup handbook, som inspirerede mange makeup artister, bl.a. Rick Baker som senere blev Smiths assistent ved optagelserne til Excorsisten.
|
|
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
Alt om Halloween |
ZOMBIER - Prygelknabe eller varsling på dommedag Zombiefilmene stod for noget markant anderledes, nemlig et dystopisk og fascinerende verdensbillede hvor der blev sat spørgsmål ved forbrugersamfundet og de politiske systemer krydret med halvrådne zombier der spiste hjerner. En del af højdepunkterne var nemlig de spektakulære og blodige special effekter, hvilket krittikerne tog stærkt afstand fra med formaninger som: Det er ikke sundt at se en mave blive sprættet op af sultne munde eller en kvinde der bliver trukket i håret igennem en trædør og får gennemboret det ene øje med en træsplint. Samtlige varulve, vampyrer, mumier og spøgelser havde fået baghjul. Zombien var mit favoritmonster. Hvad jeg til gengæld ikke havde forestillet mig, var at zombierne senere ville komme tilbage i mit voksenliv og blive et af de mest populære monstre på Film og TV og at jeg selv blev special effects mager på en hel del af disse film. Så hvad er det så med de der zombier og hvorfor er de så populære? Det er tydeligt at de levende døde er blevet en slags prygelknaber i computerspil hvor en teenagers fornemmeste bedrift er at nakke flest mulige zombier mens han eller hun skyller litervis af cola eller energidrik ned i halsen. Og enhver skole eller ungdomsklub med respekt for sig selv, producerer zombiefilm med de unge eller laver gyserkælder fyldt med frådende børn sminket hvide i ansigterne og filmblod i mundvigene. Ud fra den præmis, er zombierne både noget som repræsenterer frygten for døden og ødelæggelsen af hele den verden vi holder så meget af og med alle de bekvemmeligheder vi har skabt. Samtidig er de levende døde også en gruppering som alle frit og uhæmmet kan afreagere på, dræbe og maje ned efter lyst - som det mest naturlige at skyde mennesker ned, eller snare resterne af det der engang var mennesker. Den eftertænksomme læser vil hurtigt kunne drage paraleller mellem det livssyn der udspiller sig nogen steder i verden hvor grupper af befolkninger bliver forfulgt og koldblodigt skudt ned på samme måde som man skyder zombier i et computerspil. Samtidig sammenlignes den evige grådighed hvor mennesker, især i den vestlige verden, tilraner sig værdier med den måde som de levende dødes umættelige og grådige begær efter blod og indvolde fra de levende. Enhver skribent ville kunne få øje på adskillige paraleller i mellem zombiernes verden og vores virkelige verden som vi har skabt og lever i. Ifølge de fleste zombiefilm varsles ophøret af civilisationen og dem der bliver tilbage, må kæmpe for sin overlevelse i en verden hvor hverken rent vand, mobiltelefoner og toiletruller er en selvfølge. Forhåbentlig sker det ikke og i mellemtiden plaffer vi zombier på vores mobiltelefoner, klipper zombie-kravlenisser og øver os på dommedags komme i populære horrorhuse og zombieløb. |
![]() |
Vil digitale effekter overtage sminkørens arbejde?
|
![]() |
![]() |
Gyserfilm med blodige effekter er blevet en anerkendt filmgenre. Nogle filminstruktører bryder sig slet ikke om blodige effekter selv om en scene i en film kalder på en visuel effekt. Scenens special effekter underdrives så, for at holde handlingen fast i en god fortælling og godt skuespil. Som Spencer Tracy udtalte engang: "Der er 3 ting der er afgørende for en god film; 1) En god historie 2) En god historie 3) og en god historie". Flotte kameravinkler, visuel scenografi og avancerede special effekter er sekundært i den sammenhæng. Nogle filmgenrer kalder dog på kreativitet og udpensling af horror-effekterne. Et godt eksempel herpå er: A Nightmare on Elmstreet - filmene fra 1980'erne. Dét som datidens publikum og fans husker mest, er de spektangulære måder som Freddy Krueger optrådte på og de yderst kreative måder han lemlestede sine ofre på, krydret med sjove replikker. Man kan derfor undre sig over remaket af A Nightmare on Elmstreet fra 2010, instrueret af Samuel Bayer. Filmen er en teknisk flot gyserfilm, men mangler den kreative begejstring og charme. Resultatet er at jeg stortset ikke husker noget som helst fra den film, men husker derimod masser af detaljer fra de gamle, A Nightmare on Elmstreet film fra 80'erne. Det samme gælder Fredag den 13' filmene. Plottet i samtlige Fredag den 13' film fra den periode er næsten identisk og byder hverken på episk fortællerstil og mesterligt skuespil. Det som publikum tørstede efter var tilfredsstillelsen ved et godt chock når Jason pludseligt dukkede op og hvordan han på kreativ blodig vis slagtede sine ofre. Igen bærer remaket af Fredag den 13 fra 2009, instrueret af Markus Nispel, præg af ønsket om at genskabe en populær kult gyserklassiker - men mangler forståelsen af hvad det egentlig var ved genren der var populær. Både A Nightmare on Elmstreet, Fredag den 13' sammen med hele samlingen af zombiefilm, stod kategorisseret som underlødigt videovold på de bagerste hylder i videoudlejningsbutikken sammen med pornofilm. Det er dog tydeligt at gyserfilm er lige så populære som de altid har været. Det viser streamingstjenester som Netflix og HBO med deres mangfoldighed af gysertitler. Populær-horror som The Walking Dead og efterfølgeren Fear of the walkind dead har vist vejen for at gysergenren både kan bære episk historie-fortælling og godt skuespil.
|
![]() |
Hvornår forvandles en zombie?
|
![]() |
![]() |
Hvorfor er zombiefilm så populære
|
![]() |
Hemmelige skriftstegn
|
![]() |
![]() |
![]() |